Støtte i eget hjem

Du kan søge om støtte i dit hjem, hvis du på grund af betydelige fysiske, psykiske og eller særlige sociale problemer ikke er i stand til at få hverdagen til at fungere.

Det er ikke en forudsætning for at modtage støtte, at du er udredt med en diagnose.

Har du lette til moderate problemer, kan du som udgangspunkt ikke søge om støtte i eget hjem, men kan henvises til netværkstilbud i aktivitets- eller støttecentre.

Tilpasset forløb

Støtte i eget hjem ydes som et målrettet og afgrænset forløb. Vi følger op på, om du fortsat har gavn af indsatsen, om du skal have indsatsen ændret eller afsluttet, eller om du skal visiteres til et andet tilbud.

Hvis det er muligt, foregår støtten som træningsforløb i grupper. Støtten kan også være en kombination af individuelle forløb og gruppeforløb.

  • Praktiske opgaver i hjemmet
  • Samfundsliv
  • Socialt liv
  • Sundhed
  • Kommunikation
  • Mobilitet
  • Egenomsorg

Sorø Kommunes hovedleverandører af støtten er:

Center for Handicap og Psykiatri
Tlf.nr.: 24 52 04 99

Specialcentret Lundebo
Tlf.nr.: 20 94 02 47

Kontakt din sagsbehandler i Team Handicap & Psykiatri
Tlf.: 57 87 60 00
Hverdage 11.00-12.00